Velkommen til Lindegade Lægehus
Hos Lindegade Lægehus møder du en praksis, der kombinerer faglighed, ordentlighed og nærvær i en moderne og velfungerende ramme. Vi er et lille, engageret team, der lægger vægt på at kunne løse flest mulige sundhedsproblemer i primærsektoren – tæt på dig som patient.
Samtidig er vi i løbende og konstruktiv dialog med sygehuse, specialister og kommuner for at sikre et godt samarbejde på tværs af fagligheder. Vi prioriterer patientsikkerhed, systematik og gensidig tillid højt.
Trivsel og omsorg for hinanden er en vigtig del af hverdagen i lægehuset. Vi tror på, at en god arbejdsplads giver gode patientforløb.
Lindegade Lægehus er også et uddannelsessted. Vi varetager teoretisk uddannelse af kommende praktiserende læger på Syddansk Universitet i Odense samt praktisk uddannelse af yngre læger og medicinstuderende i klinikken i Christiansfeld. Vi lægger vægt på faglig udvikling og professionel dømmekraft. Hos os bliver man klædt på til at navigere som læge i en kompleks og travl hverdag uden at miste jordforbindelsen.
Klinikken er indrettet med omtanke og ro for at opnå en atmosfære, der balancerer det professionelle med det menneskelige.
Der er gratis kaffe i venteværelset og vi tilbyder tidssvarende online-løsninger, fleksibilitet og nærværende kontakt – fx via hjemmebesøg til vores ældre patienter.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.